Kvinder bliver programmeret til at acceptere smerte

 

Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at skrive et indlæg i dag, men så læste jeg denne artikel, og den gjorde mig frustreret og ked af det. Fordi den ramte noget i mig. Fordi den belyser nogle svære og komplicerede ting omkring kvinder, kvinders seksualitet, kvinders seksuelle nydelse og hvordan kvinder har lært, fra vi er helt små, at mænds nydelse er vigtigere end vores velbefindende.

 

Som artiklen pointerer, så får kvinder at vide, at de skal forvente, at første gang de har sex, vil det være en smertefuld affære, men det skal bare lige overstås, og så bliver det godt på et tidspunkt. That’s fucking depressing. Og vi får jo ikke at vide, hvornår eller hvordan det bliver godt; det er åbenbart noget, som bare på magisk vis sker på et tidspunkt. I mellemtiden må vi bare bide i det sure æble, men vi må gøre det med et smil på læben, og uden at vise tegn på vores smerte og ubehag.

 

Når vi får seksualundervisning i folkeskolen, handler det hovedsageligt om reproduktion, kønssygdomme og graviditet. Og hvis vi endelig taler om anatomi, så er det mandens penis, der bliver fokuseret på. Der bliver ikke sat fokus på intimitet, følelser, nydelse og kvindens orgasme.

 

Fra vi er ganske unge lærer vi, at smerte er en del af vores hverdag, og det bliver vi nødt til at acceptere. Vi lærer også, at smerte endda kan være en positiv ting engang imellem. Som f.eks. når vi, i de helt små klasser, bliver hevet i håret af en dreng, eller en dreng kaster noget legetøj på os, så får vi at vide, at det er, fordi han godt kan lide os, men bare ikke ved, hvordan han skal fortælle os det. Når vi bliver ældre og skal til at have vores seksuelle debut, får vi at vide, at en stor penis er lig med god sex, og at det skal gøre lidt ondt før det gør godt.

 

Hvordan får man det bedste ud af sådan en situation? Man gør som jeg har gjort, og som mange, maaaaange andre kvinder har gjort før mig; vi seksualiserer smerten. Vi lærer os selv, at vi godt kan lide, at det gør ondt. Vi lærer os selv at tænde på det. Vi lærer os selv at bede om smerte, som smæk i numsen, lussinger og at blive hevet i håret. Der er intet galt med at tænde på det. Jeg er selv en kvinde, der holder utroligt meget af kinky sex. Men hvor kommer det fra? Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det er en ubevist forsvarsmekanisme. En måde, hvorpå vi kvinder kan føle, at vi har kontrol over situationen, at vi ikke udsætter os selv for noget vi ikke kan lide.

 

Mærker efter smæk, som jeg 100% selv bad om og nød.

 

Jeg siger ikke, at vi kvinder skal stoppe med at inkludere S/M i vores sexliv. Jeg siger bare, at den smerte vi ofte føler, som vi ikke selv har bedt om, den behøver vi ikke at acceptere. Vi må gerne forlange mere af vores sexpartnere. Vi må gerne kræve at at der også bliver sat fokus på vores nydelse. Så på mandag tager jeg i Go’ Morgen P3 og deltager i deres sexbrevkassepanel og taler om kvindens nydelse og orgasme. Lyt med kl. 7.30.

God weekend, bishes.

(Visited 1.650 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Katrine, jeg elsker bare din blog mere og mere ❤️😭🙏🏼 Hold kæft hvor er su klog, pisse god til at skrive og din retorik er lige som den skal være. YES!!!

  • Husker slet ikke seksualundervisningen sådan. Husker bl.a. et billede af en mand og en kvinde hvor de erogene zoner var markeret. Ved kvinden var der ufattelig mange mens det på manden var én cirkel……

  • Jeg har i meget lang tid haft svært ved at sætte ord på følelsen af, at sex er noget, mænd tager fra mig frem for en fælles nydelse, men dette – mest den oprindelige artikel – giver et kæmpe skridt i den rigtige retning. Denne her blog bliver bedre og bedre, vigtigere og vigtigere hver dag!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *