Jeg føler mig ikke tryg i selskab med mænd

 

Juleaften 1998. Jeg er 11 år gammel og fejrer jul med min mor og hendes side af familien. Min onkel er blevet fuld. Som altid. Det lyder som en kliché at have en onkel, der bliver for fuld til festlige lejligheder. Men klichéer eksisterer af en grund. Min ene lillesøster har været syg hele dagen og ligger inde i et af soveværelserne. Jeg går ind og tjekker til hende. Det er blevet sent og jeg er træt. Jeg lister ud af soveværelset, da jeg ser, at min hun sover. Da jeg kommer tilbage til stuen får jeg øjenkontakt med min onkel, og han råber højt: ”Kommer du ikke herop på bordet og giver os et lille danseshow?” Han slår med flad hånd på bordet, mens han laver roterende bevægelser med sine hofter.

.

December 2000. Jeg er 13 år gammel, og jeg har fået min første kæreste. Han er den anden dreng, jeg har kysset med. Han har allerede prøvet det der sex. Jeg insisterer på, at vi skal se Pyrus. Han synes, jeg er barnlig, men siger, at han vil gå med til det, hvis jeg stikker min hånd ned i hans bukser og rører ved hans tissemand (han bruger vist ikke ordet ’tissemand’). Det vil jeg ikke. Vi ligger på hans sovesofa og kysser lidt, han tager fat i min hånd og stikker den ned i sine bukser. Min ene finger snitter lige akkurat hans forhud og jeg flår hånden op af hans og siger, at jeg bliver nødt til at tage hjem. Han slår op med mig en uge efter.

.

2002. Jeg er 14/15 år gammel og går til håndbold. Vi har fået en mandlig træner, som ofte kommenterer på vores ben, hvis de ikke er barberede. Når han binder vores ankler eller knæ ind med sportstape siger han, at vi godt kunne lade være med at have stikkende stubbe på vores ben, for så ville det være rarere for ham at røre ved.

.

April 2003. Jeg er 15 år gammel og jeg har fået en kæreste. Jeg har haft sex én gang før. Med en anden dreng. Jeg har ikke rigtig lyst til at have sex med min nye kæreste. Han bliver ved med at spørge, om vi ikke snart skal have sex. Jeg bliver ved med at finde på undskyldninger. Han prøver tit at få sine hænder ned i mine bukser, men jeg bliver ved med at fjerne dem. Han siger, at jeg jo har haft sex før, så hvad er problemet egentlig? Jeg slår op med ham efter en måned. Tre år senere ender han med at voldtage mig. Han siger, at jeg bare skal lukke øjnene og så skal han nok gøre sig hurtigt færdig. Jeg har sagt, at jeg ikke har lyst. Tårer glider lydløst ned ad mine kinder. Han kommer. Han rejser sig uden et ord og tager sit tøj på og går.

.

Maj 2003. Jeg er stadig 15 år gammel, og jeg har allerede fået en ny kæreste. Han bor på kollegium og er 18 år. Det er lidt sejt at have en ældre kæreste. Han tager mange stoffer og tager meget i byen. Jeg kan ikke tage med, for jeg er jo ikke gammel nok. Han taler om, hvor lækre alle pigerne på diskotekerne er. Han vil gerne have sex med dem. Han siger, at jeg ikke kan sove hos ham i nat, fordi hans eks skal sove hos ham. Jeg spørger om, hvorfor hun skal det? Han siger, at det skal hun altså bare, og hvis jeg har et problem med det, så må jeg selv klare det.

.

November 2005. Jeg er 18 år gammel. Jeg har fået en kæreste, der bor i København. Jeg føler mig ret voksen, fordi jeg ikke bare er blevet kærester med en eller anden fra Helsingør Gymnasium. Det er det gymnasium, jeg går på. De første par gange vi forsøger at have sex, kan han ikke rigtigt holde en rejsning. Jeg spørger om der er noget, jeg kan gøre. Han siger, at han vist bliver distraheret af fjernsynet, der kører i baggrunden. Vi slukker fjernsynet og bliver ved med at kysse. Men der sker stadig ikke rigtigt noget. Jeg siger, at han ikke skal tænke på det. Han kigger stille på mig i nogle sekunder, og så siger han, at han nok godt ved, hvad der kan hjælpe. Han spørger om jeg vil ligge mig på maven foran ham. Det gør jeg. Han lader et par fingre glide op i mig, sænker sit hoved ned til mit øre og siger: ”Du er en klam, lille luder. Du skal bare kneppes og bruges. Du er en klam, lille luder.” Han har rejsning nu. Og den lader han ikke gå til spilde.

.

September 2008. Jeg er 21 år gammel, og jeg har lige fået arbejde som pædagogmedhjælper på en fritidsklub. Klubben skal afholde OL for alle fritidsklubberne i Helsingør kommune. Der er 100-meterløb, længdespring, højdespring osv. Jeg er en smule nervøs, fordi jeg kun har arbejdet der i to uger og hverken kender mine kollegaer eller børnene, og så nu kommer der en masse andre pædagoger og børn fra andre klubber. Men dagen går ganske fint. Alle har det sjovt. Min ene mandlige kollega og jeg skal pakke højdespringstingene sammen, da konkurrencen er overstået. Vi står og rydder op ved siden af den store madras, som børnene har landet på, når de har lavet højdespring, da min kollega pludselig vælter mig ned på madrassen, sætter sig overskrævs på mig, sætter sine knæ på mine arme, så jeg ikke kan bevæge dem, og begynder at kilde/rage på mig. Jeg vrider mig rundt og råber, at han skal stoppe. Han griner og bliver ved. Endelig stopper han. Han rejser sig og går. Denne kollega kommenterer jævnligt på min krop i de 18 måneder, jeg arbejder der.

.

Sommeren 2011. Jeg er 24 år gammel. Jeg besøger en onkel og hans kæreste nede på Falster i deres nye hus. Vi sidder på terrassen og drikker øl og vin om aftenen. Onkels kæreste bliver lidt fuld og går i seng. Onkel og jeg drikker vores øl ud, og jeg siger, at jeg nok også hellere må smutte i seng. Jeg går på toilettet. Da jeg kommer ud fra toilettet står onkel og venter på mig. Han går hen til mig og kysser mig på munden. Jeg fryser pludselig ret meget. Så meget at det gør ondt i mine led. Han stopper og går ind i sit soveværelse. Jeg bliver stående i noget tid ude i gangen og kigger ind i væggen. Endelig går jeg i seng inde i gæsteværelset. Næste morgen vågner jeg ved, at onkel sidder på min sengekant og har sine hænder på min mave, hofter og numse under min dyne. Jeg lader som om jeg sover. Det bliver koldt igen. Han går efter nogle minutter.

.

Foråret 2012. Jeg er 24 år gammel. Jeg dater en fyr i nogle måneder. Eller … jeg ved ikke om man kan sige, at vi dater. Vi ses næsten hver dag, vi sover sammen næsten hver dag, vi kysser og putter. Jeg giver ham blowjobs. Han gør ikke noget for mig. Jeg forstår det ikke. Han vil hele tiden ses og være fysisk tæt med mig, men han vil ikke bolle eller slikke mig. Til gengæld kan han godt presse mit hoved ned mod sin penis, når vi ligger og kysser. Efter næsten to måneder siger han, at jeg sikkert har tænkt over, hvorfor vi ikke har haft sex endnu. Jeg siger, at det da har poppet op i mine tanker et par gange. Han fortæller mig, at det er, fordi jeg er for tyk. Han har simpelthen ikke lyst til at have sex med mig, når jeg er så tyk. Men hvis jeg nu tabte mig, ville jeg blive rigtig flot. Så ville han også være stolt af at gå sammen med mig på gaden.

 

.

.

.

 

Der er tre andre mænd, som jeg ikke har nævnt her, som har udsat mig for hård psykisk vold. Jeg har ikke nævnt dem, fordi det stadig gør fysisk ondt at tale om dem. De episoder, jeg har beskrevet her – sammen med de episoder, som de tre unævnte mænd har udsat mig for – er dem, der har påvirket mig allermest. Men det betyder bestemt ikke, at jeg ikke har andre yderst ubehagelige oplevelser med mænd.

 

Når jeg skriver eller taler om feminisme, hverdagssexisme, voldtægtskultur og toksisk maskulinitet, får jeg tit at vide af mænd, at de er på min side, men at jeg bør skrue ned for min retorik, hvis jeg vil have, at en masse folk skal lytte og virkelig forstå mit budskab. You catch more flies with honey than vinegar. Jeg er pissetræt af at få at vide, at jeg bør fortælle om mine traumer på en blid måde, så det er lidt nemmere for mænd at sluge mine ord. Jeg er pissetræt af mænd, der siger, at de er feminister, men så snart man sætter spørgsmålstegn ved noget de har sagt eller gjort, så bliver de defensive og siger, at de jo kun har de bedste intentioner i verden. But guess what, jeg er røvligeglad med dine fine intentioner. Jeg går op i dine handlinger. Er du feminist, så prøver du ikke at forklare kvinder, at de selvfølgelig ikke skal være bange for alle mænd, da det kun er et par få brodne kar, som opfører sig råddent overfor kvinder (hvilket er en kæmpe løgn). Er du feminist, så lytter du til kvinder og er villig til at tage et kritisk blik på dig selv og din opførsel. Er du feminist, så forlanger du ikke, at kvinder skal gøre deres fysiske og psykiske traumer mere spiselige, før du gider at lytte. Det er ikke nok, at du ikke er sexist, du skal aktivt være anti-sexist.

(Visited 2.775 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Puhaa en gang hård læsning. Det vækker desværre nogle velkendte følelser og minder i mig. Vi er nok desværre mange der har oplevet lignende. Flot du åbner op.

  • Virkelig råt og sigende indlæg. Den sidste sætning fangede mig virkelig, for jo, det er da fint man ikke er sexist, men det er bare ikke fint n o k. Tak for at du åbner op og dele disse oplevelser, selvom de har været hårde at skrive ned.

  • Hård læsning. Minder meget om mit liv. Er nærmest til for ord men synes du skal vide at det rammer og at du ikke er alene…

  • Shit! Ja, det er sgu til at tude over. Så meget lort der er blevet hældt ned over dig.
    Gu’ fanden er den ukomfortabel den der forpulede virkelighed.. jeg er satme ikke stolt over at være mand. Tak fordi du fortæller dine skændige historier om overgreb og vold. Tak fordi du deler noget så intimt. Tak for dit bidrag til hvor fucking sygt udbredt det her er.. og hvorfor fanden har de fortjent at være anonyme?

  • Jeg kan forholde mig til hver eneste ting du har skrevet og har oplevet lignende på alle punkter. Tak. Jeg er stadig ikke okay. Jeg prøver at arbejde på at være okay med ikke at være okay. Men det er svært. Især fordi det hele tiden falder mig ind at tænke at siden det alt sammen er sket for mig må det være noget jeg gør. Det er lettere at se udefra. Så jeg håber at du ved at det ikke er dig. At alle de ting er fucked up fra deres side. Og at det at fryse og ikke skrige højt ikke er det samme som at give samtykke. Og at det er okay ikke at være okay. Endnu.

  • Åh hvor gør det mig ondt at læse Katrine!
    Har været udsat for lidt også, men ikke noget jeg har fortalt offentligt, eller ret mange faktisk…
    Måske jeg skulle gøre det, både for at bryde tabuet, men også for at “få luft”..

    Belinda // Webmor.dk

  • Kære Katrine..Hvor er det sterkt.. Hvor er det modig..Hvor er det fint at du skriver om disse ting..jeg græder i mit hjerte over alt det du har opleve og hvor skulle de mænd ha en kæp banket på i r…. og hvor er det typisk at de bare syntes det er ok. Jeg tror på at når mange år os tænker dybt, at vi har opleve lignende..at blive taget på… negligering af vores grænser..bare fordi vi ikke ‘slog’ igen/tilbage. KATRINE TUSINDE TAK FOR SUG ❤❤❤

  • Ej men for helved, hvor er der meget forkert adfærd i vores verden. Og det sidste vi skal gøre, er at tige stille med det! Tak fordi du deler🙏, men hvor ville jeg dog ønske at de oplevelser kunne tages fra dig😳 der er alt for mange der har oplevelser som disse, som sidder alene med dem. Tak fordi du er så mega sej og skaber et rum hvor man kan tale om det!
    Mænd tror nogen gange at de har en underlig ret til at “tage” ting. Og kvinder kan bilde sig ind at når man har sagt a, må man også sige b! Men sådan er det ikke! Der er A og så er der stop!
    Marie/ kærligevalg.dk

  • Virkelig stærkt at du deler så svære oplevelser. Jeg har så meget respekt for alt du gør og alt det du står for. Tak. Du hjælpe mig med at blive en stærkere kvinde.

  • Tak fordi du dele… Alle fine historier kender jeg endte fra mine veninder og mig selv. Tak for at gøre verden opmærksom 💖

  • Da jeg var omkring 8 år var jeg på campingferie med mine forældre og søstre. Manden der ejede campingpladsen, Skjold, var en meget afholdt mand, som alle synes var så rar og hyggelig. Han tog mig og en anden med ned og se på gederne og jeg sad på hans ene knæ. Hans hånd endte nede i mine trusser.
    Jeg kan huske at jeg ikke brød mig om det han gjorde. Men jeg frøs og turde ikke sige noget.

    Nu er jeg mor til den skønneste pige på 5 år. Jeg ville dø langsomt indeni hvis jeg fandt ud af at noget lignende havde overgået hende.
    Jeg, og alle andre mødre og fædre til både piger og drenge har et kæmpe ansvar. Et ansvar der byder os at bryde ud af gammeldags vanetænkning, at indse at vi fra børnene er små skal have dem til at tænke “rigtigt” om hinanden.
    Det er ikke okay at drenge er dumme eller slår på piger – det er ikke ‘bare fordi han godt kan li’ dig, lille skat’.
    Vi skal lægge hele den retorik på hylden og komme videre, og give vores børn redskaberne til at omgåes med hinanden på den gode måde.

    Jeg er klar over at børn ikke er dit fokuspunkt, men jeg ønsker at fortælle dig at det du gør er vigtigt. Det er vigtigt for næste generation, og for os der skal lære dem om verden, vise dem verden.

    Tak for at du er så bramfri, ærlig og stærk. Det smitter heldigvis.

  • Tusind tak for din ærlighed, Kathrine. Jeg har ikke mere at sige. Det er foruroligende og meget rørende. Tak fordi du tog dig tid til at dele ud af dig selv.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *