Komplimenter, der ikke er komplimenter

Mit ansigt, når jeg får en fornærmelseskompliment.

 

Jeg tror, de fleste af os har prøvet at give eller få en kompliment, som i virkeligheden er en forklædt fornærmelse. Min erfaring fortæller mig, at de fleste af disse ”komplimenter” rent faktisk er ment som oprigtige komplimenter. Det kan for eksempel være, at en tyk kvinde omtaler sig selv som værende tyk, og hendes veninder siger, at hun da ikke er tyk, men smuk. Det betyder jo bare, at de mener, at tyk og smuk udelukker hinanden. Fordi de mener, at ordet ’tyk’ er negativt ladet. Men ’tyk’ er bare et beskrivende ord, der ikke i sig selv er værdiladet. Det er vores samfund, der har bestemt at ’tyk’ er et skamfuldt ord, som man ikke skal ønske at få sat på sig. Det gælder også den anden vej, altså, at være tynd er noget positivt. Så man kan komme ud for at få ”komplimenten”: ”Ej, hvor ser du godt ud. Har du tabt dig?” Fordi vi er blevet programmeret til at forbinde tyndhed med lykke, succes og babeness.

 

Jeg bringer dette op, fordi jeg ofte får tilsendt komplimenter i min DM på Instagram, som i virkeligheden ikke er komplimenter. Og jeg er træt af dem. For hver fornærmelseskompliment jeg får, bliver mine boobs mere og mere trætte. Og der er sgu da ingen, der ønsker at have trætte boobs.

 

Trætte boobs, der sover på et bord.

 

Jeg fik tilsendt den seneste fornærmelseskompliment for nogle dagen siden, og jeg vil gerne gå den igennem, for at forklare, hvorfor den virkelig fik mine hårsække til at vibrere af irritation. Og jeg er udmærket klar over, at manden, der sendte den, bare gerne ville sige nogle søde ting til mig. Men jeg vil for evigt blive ved med at opfordre folk til at tænke over, hvilke ord de vælger at bruge. Og hvis man får at vide, at man har formuleret sig på en uhensigtsmæssig måde, så skal man ikke gå direkte i forsvarsposition, man skal lytte og prøve at forstå, hvorfor det/de ord man brugte var sårende eller på anden måde nederen. Selv hvis man ikke gjorde det med vilje. Måske især, hvis man ikke gjorde det med vilje, for det vil sige, at de ord bærer nogle konnotationer, som man ikke var klar over.

 

 

Jeg har et eller andet stille håb i mit kyniske hjerte om, at I godt kan se, hvorfor dette ikke er en ægte kompliment. Men hvis nogen skulle sidde og tænke, at det da bare er en sød besked at modtage, så forklarer jeg gerne, hvorfor jeg vil frabede mig at få tilsendt denne slags “komplimenter”. Som sagt, så er jeg ikke i tvivl om, at manden selv mente, at det var en nussemusseagtig besked.

 

First of all, lad være med at kalde mig en pige. Det er noget jeg har sagt gang på gang. Jeg er 31 år, og det vil sige, at jeg er en kvinde. Stop med at infantilisere mig. At kalde grown-ass women for piger, er en “uskyldig” måde, hvorpå mænd (og desværre også en del kvinder) frarøver os vores autoritet. Sprog har en kæmpe indflydelse på vores tankegang og handlinger, så når så mange mennesker insisterer på at kalde kvinder for piger, så påvirker det os bevidst og ubevidst, og vi ender med ikke at blive taget seriøst. Vi ender med at blive afbrudt, talt henover, få kastet mansplaining i hovedet, og i det hele taget ikke blive behandlet som ligeværdige.

 

Manden siger så, at siden jeg er så pæn, så burde jeg sagtens kunne få fingrene i en fyr. Og det er her kæden springer af for mig. Dette udsagn viser, hvad han mener, kvinder er værd. En kvinde er sit udseende. En kvindes succes afhænger af, hvor pæn hun er. Og succes for kvinder er at finde en mand. Det er alle kvinders største drøm. Jeg har ikke på noget tidspunkt sagt, at jeg ønsker at finde en mand, men det går man bare ud fra, fordi jeg er en single kvinde. Hvad skal vi egentlig stille op med single kvinder, hvis de ikke higer efter at finde en mand, der kan tage sig af hende? Så går de bare rundt ude i verden uden at have en eller ande, der kan styre dem. The horror! Han går åbenbart også ud fra, at fordi jeg er pæn, så må jeg være en drøm at være sammen med. Fordi vi ved alle, at pæne kvinder altid er søde, blide, aldrig hæver stemmen og generelt bare sørger for, at mænd har det som blommen i et æg. Men hans sætning er ikke bare nedladende over for mig. Den stiller også mænd i et dårligt lys. For han siger, at mænd kun vælger hvilken kvinde, de vil være sammen med ud fra hendes udseende og intet andet. Når han slutter sin besked af med “det burde være ligetil”, siger han samtidig, at jeg faktisk har fejlet som kvinde. For jeg er jo pæn. Men jeg har ikke en mand. Så der må være noget virkelig galt med mig. Er jeg en sindssyg kattedame, der sidder og miaver dagen lang med 17 Siamesere? Er jeg en farlig sirene, som lokker sømænd på afveje, og griner hånligt af dem, når de forliser?

 

Selvfølgelig skal vi give hinanden komplimenter. Selvfølgelig skal vi smile til hinanden. Selvfølgelig skal vi flirte med hinanden. Men der er bare mange forskellige måder at gøre det på. Og man må godt tænke over sit ordvalg. Kritisk tænkning er sexet.

 

Jeg vil anbefale jer at se Rachel Parris’ lille guide til, hvordan man giver komplimenter og hvordan man undgår at udsætte kvinder for sexchikane:

 

Hav en dejlig mandag, bishes.

(Visited 2.079 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Wauw hvor er jeg glad for, jeg fandt din blog! Jeg glæder mig så meget til at læse mere 🙂

    Og hvor er jeg bare enig!

  • Hej Katrine.

    Tak for dine velskrevne blogposts! Jeg er vild med det, og enig i alt du skriver.

    Selvom jeg godt ved, at man ikke kan kaldes en pige, efter man er fyldt 13 år-ish, så fanger jeg stadig mig selv i at synes, at ordet “kvinde” (især om mig selv og mine veninder) er svært at bruge. Hvorfor tror du, det er sådan? Er det fordi, vi har lært at tale os selv lidt ned? Gøre os selv mindre? Eller er der en anden god forklaring? God dag til dig

    • Hej Anette.
      Jeg tror, du har ramt hovedet på sømmet.
      Vi bliver så tit omtalt som værende piger. Selv kvinder over 50 år hører jeg blive kaldt piger.
      Hvis vi gennem hele vores liv har lært, at vi skal være unge, smukke, tynde, søde, ikke for højtrystende og give plads til andre (læs: mænd), så tror jeg, at det kan være svært at se sig selv som en voksen kvinde. Nu ved jeg ikke, hvor gammel du er, men jeg har hørt folk tale om, at det måske også har noget af gøre med vores generation (altså, den generation jeg selv befinder mig i: millennials), at vi prøver at holde fast i vores ungdom i meget længere tid end tidligere generationer, og derfor har en aversion mod at kalde os selv kvinder, fordi det vil sige, at vi er voksne og skal tage ansvar.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *