Fem sange, som jeg hader og elsker

Mig og min creepy Howard Donald-maske.

 

Vi bliver meget påvirket af det, vi bliver introduceret for, når vi er børn og teenagere. Sange, der gled ud af radioen og ind i vores små hjerner, mens vi drønede rundt i stuen og legede, at vi var robotter fra fremtiden; film, vi fik overtalt vores forældre til at lade os se; madretter, som vi fik serveret hos bedsteforældrene; legetøj, vi fik i julegave, som vi havde plaget om i flere måneder. Når vi som voksne genoplever nogle af de ting, kan vi blive helt sentimentale og nostalgiske … ”Dengang jeg var barn, blev der virkelig lavet genialt legetøj”, mens vi sidder med en Tamagotchi i hånden og en tåre i øjenkrogen. Og vi synes altid at mormors frikadeller smager bedre end alle andres, hvilket ikke har noget med kvaliteten af mormors frikadeller at gøre, men mere noget at gøre med minderne, der er skabt omkring de frikadeller. Vi er tilbøjelige til at hænge fast i de ting, vi oplever, mens vi er unge, fordi de har været med til at danne rammen om vores formative år, og derfor har stor emotionel værdi for os. Af samme grund kan vi blive ret defensive, hvis der er nogen, der påpeger problematiske elementer i de oplevelser, vi havde som børn, fordi det føles som en direkte kritik af os som mennesker.

 

Sådan har jeg det med de fem sange, jeg vil præsentere for jer her. Det er alle sange, som jeg skrålede med på som barn eller teenager, men jeg forstod ikke nødvendigvis alle ordene.

 

  1. Satisfied af Take That

Da jeg var 11 år, lærte jeg Take That at kende. Det var i 1998, jeg var syg og lå hjemme i min seng i flere dage. Min stedmor havde lånt nogle film af sin venindes datter, der var et par år ældre end mig, så jeg havde noget underholdning, mens jeg lå og kastede op i en spand. Hun havde bl.a. lånt en båndet optagelse af en Take That-koncert. Første gang jeg så Mark Owen var jeg solgt. Pludselig forstod jeg, hvad meningen med livet var. Det var Take That. Jeg prøvede så godt jeg kunne at synge med på numre som It Only Takes a Minute Girl, Do What You Like og Satisfied. Og indtil for ganske nyligt havde jeg ikke rigtig tænkt over teksten til Satisfied, og da jeg endelig gjorde det, begyndte mit feministiske hjerte at græde. Her er et par eksempler:

 

I promised you nothing and gave you much more

Making love is all you wanted me for

 

Jamen, wow, sikke dog en gentleman, du er, Gary. Du lovede hende ingenting, men du gav hende faktisk mere end det. Hvad gav du hende? En drink? Et kram? Et smil? Og nu er du mopset over, at hun ikke falder for dine fødder og kysser dem af ren taknemmelighed, men at hun egentlig bare vil have sex? Get off your high horse.

 

You’re never satisfied, you’re never satisfied

If you open up your mind you’ll see

That you could be satisfied with me

 

Man har hørt den før, ik? En eller anden creepy dude, der insisterer på, at han ved præcis, hvad man vil have og hvad man har brug for. You don’t know me. Boy, bye.

 

Baby you criticise my every move

Look, can’t you see I’ve got nothing to prove

 

Det er fandeme douchebag-agtigt. Du siger, at jeg kan blive tilfredsstillet af dig på alle tænkelige måder, men du behøver ikke at bevise det? That’s not gonna fly, dude.

 

I often wonder what I see in you

You don’t do the things that I want you to do

 

Holy fuck, what?! Did someone say control issues?

 

Og stadig kan jeg ikke lade være med at lave roterende bevægelser med mit underliv, når jeg hører den sang.

 

 

  1. The Actor af Michael Learns To Rock

Min MLTR-besættelse startede ca. samtidig med min TT-besættelse (hold jeres kæft. Jeg havde en fantastisk smag i musik, da jeg var barn). Jeg var til koncert med dem i Helsinge-hallen med min veninde og min moster (fordi vi ikke måtte tage alene af sted, og det var jeg pissesur over). Og efter den koncert kunne jeg ikke få nok af Jaschas flødestemme og bandets superbanale tekster. En af mine yndlingssange var The Actor, og først som voksen gik det op for mig, at det er en sang, der handler om en sølle mand med lavt selvværd, som prøver at give en kvinde dårlig samvittighed over, at hun har valgt en anden mand, som så tilfældigvis har ret meget succes.

 

The dirty games and the neon shows

This is the world he knows

Watching the stars satisfies my soul

Thinking of him makes me feel so cold

 

Hold nu op, hvor lyder du kedelig. Jeg behøver ikke en rig mand, men jeg behøver en mand, som ikke bare sidder og stirrer på stjerner uden at sige et ord. Måske har de nogle dybe og intime samtaler, som du ikke kender til, og som du ikke kan hamle op med. Just move on.

 

The fancy cars and the restaurants

You’re just so fond of the man

Sometimes I wonder if you are blind

Can’t you see he’s got dirt on his mind

 

Du siger selv, at hun er vild med ham, så lad hende dog være. Hvis hun er en kvinde, som sætter pris på alle sådan nogle materielle ting, så er hun måske ikke en kvinde for dig. Lad hende dog leve sit liv, som hun har lyst til. Og hvordan ved du, at hun ikke også har dirt on her mind?

 

Og stadig føler jeg en helt særlig forbindelse til linjerne, I’m not an actor, I’m not a star, and I don’t even have my own car. Jeg mener, that’s some deep shit.

 

 

  1. Where the Hood At? af DMX

Så troede I lige, at jeg kun ville vælge cheesy popsange, og så slår jeg jer i fjæset med noget DMX. Jeg var 16-17 år, da jeg lærte DMX at kende, og siden der har jeg haft et helt specielt kærlighedsforhold til ham. Nok hovedsageligt på grund af hans stemme, som får mit blod til at strømme til min klitoris, og så har det ikke altid været så vigtigt for mig, hvad han egentlig rapper om. En dag besluttede jeg mig for at finde teksten til Where the Hood At, fordi det var lidt svært for mig at høre helt præcis, hvad han sagde, og jeg ville gerne være en ægte G, der kunne rappe med på alle hans numre. Da jeg læste teksten gik det op for mig, at DMX er ægte bange for, at han er homoseksuel, eller han er i hvert fald bange for, at det smitter, og hvis han bare er i nærheden er en homoseksuel mand, så får man måske selv lyst til at få lidt tissemand i numsen.

 

Last I heard, y’all niggas was havin’ sex with the same sex

I show no love to homo thugs

Empty out, reload and throw mo’ slugs

How you gonna explain fuckin’ a man?

Even if we squash the beef, I ain’t touchin’ your hand

I don’t fuck with chumps

For those who’ve been to jail, that’s the cat with the Kool-Aid

On his lips and pumps

I don’t fuck with niggas that think they broads

Only know how to be one way, that’s the dog

 

Årh, søde Earl. Du lider af en meget skrøbelig form for maskulinitet, som fortæller dig, at hvis du hænger ud med bøsser, så vil du selv blive opfattet som homoseksuel. Og når man er en stor og stærk mand, så vil det skade ens image, hvis folk pludselig skulle tro, at man kunne lide at kysse på mænd. Men det er vel ikke en tekst, der overrasker nogen, da rap altid har været notorisk kendt for at være sexistisk og homofobisk. Dog er sangen catchy as hell, og jeg føler mig altid virkelig badass, når jeg kaster håndtegn, mens jeg rapper med på omkvædet.

 

 

  1. Every Breath You Take af The Police

En sang som vist er blevet kendt som en af verdens mest romantiske sange. Fordi stalking er jo altid herligt. Sting forstår ikke, at en kvinde har valgt ham fra. Fordi. Han er jo Sting. Hvad fanden bilder hun sig egentlig ind? Hvis jeg skal prøve at være lidt positiv omkring teksten, så kan man måske mene, at han bare prøver på at fortælle kvinden, at han er der for hende. Dog er det en uheldig måde, han formulerer sig på:

 

Every breath you take

Every move you make

Every bond you break

Every step you take

I’ll be watching you

 

Yikes. Det er sgu da creepy. Gå dog hjem i seng og lad mig leve mit liv uden at være bange for, at du ligger i nogle buske et par meter bag mig.

 

Oh, can’t you see

You belong to me

 

Ej, Sting. Kvinder er ikke ting, du kan eje. Stop. Måske er det derfor, hun forlod dig. Fordi du var alt for besidderisk.

 

Og stadig kan jeg ikke lade være med at kigge drømmende ud af et vindue og svaje fra side til side, så snart jeg hører de første toner af denne sang.

 

 

  1. Brown Sugar Af The Rolling Stones

Jeg elsker The Rolling Stones. Hvis jeg fik chancen, så vil jeg ride Mick Jaggers ansigt til en af os døde (hvilket nok ville være mig, da det virker som om den mand – og Keith Richards – ikke kan dø). Der er flere af deres sange, som de ikke ville kunne slippe af sted med, hvis de udkom i dag, fordi sexisme og racisme gennemsyrer mange af deres tekster. Paint It Black og Brown Sugar er de to første Rolling Stones-sange, som jeg blev forelsket i, uden rigtig at vide, hvad der blev sunget om, fordi jeg var så ung. Der var bare noget ved Micks stemme og musikken, som gjorde mig glad. Og så blev jeg ældre og lyttede ordentligt til Brown Sugar-teksten, og så blev jeg helt chokeret (set i bakspejlet burde jeg måske ikke have været så overrasket).

 

Gold coast slave ship bound for cotton fields

Sold in the market down in New Orleans

Scarred old slaver knows he’s doin’ all right

Hear him whip the women just around midnight

 

Brown Sugar, how come you taste so good

Brown Sugar, just like a black girl should

 

Puha, Mick. Og de andre vers er bestemt ikke bedre. Det er en hyldest til en voldtægtsmand, hyldest til en slaveejer, objektivisering af kvinder, specielt sorte kvinder, og reducering af sorte kvinder til en form for undermennesker, der er til for at underholde hvide mænd med deres dans og deres kroppe.

 

Og stadig hopper jeg rundt på gulvet som en galning, så snart sangen starter, og prøver at danse som Mick Jagger, mens jeg skråler ”BROWN SUGAR”. Jeg føler mig altid lidt beskidt bagefter.

 

 

Nå! Det her blogindlæg skal vist også slutte på et eller andet tidspunkt. And there’s no time like the present. Happy Sunday, bishes.

 

 

 

(Visited 614 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • En sang, jeg skrålede med på som lille, fordi den var på min søde nabokones ‘oldies compilation’ er Young Girl med Gary Puckett – med den indsmigrende stemme og det spændende lydtwist i omkvædet, men altså… https://www.youtube.com/watch?v=sr56-wLBEZA
    Beneath your perfume and your make-up
    You’re just a baby in disguise
    And though you know that it’s wrong to be
    Alone with me
    That come on look is in your eyes
    Young girl, get out my mind
    My love for you is way out of line
    Better run girl
    You’re much too young girl

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *