Catcalling handler om kontrol, magt og adfærdsregulering

Mit ansigt, når jeg bliver catcallet.

 

Sidste uge lavede jeg et opslag på min Instagramprofil, hvor jeg spurgte kvinder, hvordan de havde det med catcalling. Jeg spurgte om dette, fordi jeg tidligere på dagen havde læst et blogindlæg fra en kvinde, som elskede at blive catcallet. Hun så det som en kompliment, når mænd piftede eller råbte kommentarer omkring hendes krop efter hende. Jeg havde aldrig før hørt en kvinde sige det her, derfor spurgte jeg mine kvindelige Instagramfølgere om deres holdninger til catcalling. Der var en del kvinder, der sagde, at det kom an på situationen og hvem, der sagde hvad og hvordan. For eksempel, så tog en kvinde det som en kompliment, hvis en mand kom hen til hende og sagde i normalt stemmeleje, at han syntes, at hendes jakke var rigtig flot og klædte hende, og derefter ønskede hende en god dag og gik sin vej. Men det er jo, fordi dette er en kompliment. Det er ikke catcalling. En kvinde spurgte ret defensivt, om man nu ikke måtte give hinanden komplimenter mere. Og hvem i alverden har sagt, at man ikke må sige søde og opmuntrende ting til hinanden? Jeg har i hvert fald ikke, og jeg har ikke hørt andre feminister sige det.

 

Jeg kan selvfølgelig ikke bestemme (og det vil jeg heller ikke), hvad andre kvinder synes er en kompliment, men jeg håber og tror, at de fleste vil være enige med mig, når jeg siger at ovenstående eksempel er en kompliment og ikke catcalling. Der er forskellige grader af catcalling. Det kan være lyde, som de lyde man laver, når man rent faktisk kalder på en kat, pift, støn og andet i den dur. Så er der de kommentarer, som isoleret fra sammenhængen kan lyde som komplimenter, såsom: ”Du er smukkere, når du smiler” og ”Sikke nogle flotte ben”. Så er der de grovere og ofte seksuelle kommentarer, som jeg gætter på, at de fleste kvinder bestemt ikke bryder sig om, såsom: ”Må jeg kneppe din røv?”, ”Fuck, nogle kæmpe patter” og ”Din mund ville se godt ud rundt om min pik”. Fællesnævneren for stort set alle disse catcalls er, at de bliver ytret, når du er i gang med at passere manden, eller manden er ved at passere dig. Det er yderst sjældent at de kommer, når I står side om side og venter på et S-tog. Det er, fordi manden ikke oprigtigt vil i kontakt med dig. Han er ikke en lidt kikset fyr, der er interesseret i at lære dig at kende, men som bare ikke har styr på, hvordan man starter en samtale med en kvinde.

 

Mænd, som falder i kategori nummer to (dem, der på overfladen siger søde ting), forsvarer tit deres pludselige komplimentudbrud med at de bare vil give kvinden en god dag, og at det generelt er dejligere at se på mennesker, der smiler end mennesker, der ser sure ud. Men hvis disse åh-så-fromme mænd virkelig mener, at de bare gerne vil gøre alle lidt gladere, ved at minde folk om, at de skal smile, hvorfor råber de så aldrig disse ting efter den store og brede vejasfaltør, eller hvorfor råber de ikke efter de kvinder, som går og holder en mand i hånden? Fordi det ikke handler om at sprede glæde og positivitet til den generelle befolkning.

 

Catcalling handler om kontrol, magt og adfærdsregulering.

 

Mænds magt over mænd:

I alle relationer og i alle grupper vil der være nogle specifikke magtdynamikker, som de involverede enten prøver at opretholde eller udfordre. I en gruppe af mænd vil der typisk være en, der er alfahannen. Det er ham, som lever mest op til de maskulinitetsidealer, som den pågældende gruppe er blevet enige om er vigtigst. Maskulinitetsidealerne går typisk på at være den største, stærkeste, den, der tager flest chancer og den, der er bedst til at ”score damer”. Hvis du som mand skal præsentere dig selv som en, der hele tiden har sex med nye kvinder, bliver du højst sandsynligt også nødt til at udvise en vis form for følelsesmæssig afstumpethed, for du kan jo ikke gå rundt og blive forelsket hver gang du har sex med en ny kvinde. Det vil sige, at du skal finde en måde, hvorpå du kan vise mændene i ”din gruppe”, at du ikke bliver følelsesmæssigt tilknyttet til de kvinder, du har sex med. Og hvordan gør du det? Ved at vise, at du faktisk er ligeglad med kvinder generelt. Ved at vise, at du ser kvinder som omvandrende sexdukker, der bare venter på at blive penetreret af din mægtige penis. Og det kan du gøre ved netop at råbe kommentarer med seksuelle undertoner efter kvinder. De andre mænd i gruppen bliver nødt til at reagere ved at bakke op om manden, der har catcallet. Enten ved at grine fjoget, nikke anerkendende, give high fives eller selv komme med nogle kommentarer omkring den pågældende kvinde. Hvis mændene i gruppen ikke bakker op om tilråbet, så kan der opstår interne konflikter i gruppen. Manden, der ikke bakker op kan blive ignoreret, udstødt eller latterliggjort. Eller han kan blive opfattet som en trussel i gruppen, en der går mod ”lederen”, og selv vil have magten.

I disse tilfælde handler catcalling ikke om kvinden, men derimod om at bevise sin mandighed over for andre mænd.

 

Mænds magt over kvinder:

De fleste kvinder, der får disse tilråb på gaden, får dem når de går alene, eller med en anden kvinde. Det sker yderst sjældent, når kvinden går hånd i hånd med en mand. For i det tilfælde kan andre mænd se, at kvinden er under kontrol. Hun er blevet claimed af en anden mand, så derfor tilhører hun ham, and you don’t mess with another man’s property. Hvis en mands catcall ikke handler om at bevise sin mandighed over for andre mænd, så handler det om at kontrollere kvinder (catcalls kan sagtens handle om begge ting på én gang). Kvinder skal se ud på en bestemt måde og de skal agere på en bestemt måde. Har en kvinde en lårkort nederdel på, en nedringet top, går med meget makeup, kysser med en anden kvinde, går alene udenfor, når det er mørkt, så skal hun have at vide, at det er uforsvarligt at gøre, for det er ikke sådan ”rigtige” kvinder går klædt eller opfører sig. Og hvis en kvinde afviger bare en smule fra idealbilledet, så kan hun være sikker på, at det nok skal blive påpeget, og det kan bl.a. være gennem catcalls.

Hvis en kvinde siger fra over for catcalls, især de catcalls, som er seksuelt eksplicitte, er der stor risiko for, at hun vil blive mødt med et nedladende modsvar, såsom: ”Luk røven, kælling”, ”Klamme so” eller ”Billige luder”. Dette er både for ikke at tabe ansigt foran de andre mænd, der er tilstede, men også for at fortælle kvinden, at hun bestemt ikke skal sige fra; hun skal bare finde sig i at blive råbt efter.

 

Starten af næste afsnit kan virke irrelevant for emnet catcalling, men hav tålmodighed og bliv ved med at læse, det skal nok give mening til sidst.

 

Overvågning, disciplinering og adfærdsregulering:

Den engelske filosof Jeremy Bentham designede en bestemt type fængsel i slutningen af 1700-tallet, som han kaldte et panoptikon. Det er en måde, hvorpå en enkelt person kan overvåge flere hundrede fanger, hvilket både ville være en økonomisk fordel og det ville få fangerne til at disciplinere sig selv, fordi de var under konstant overvågning. Eller, de ville selvfølgelig ikke alle sammen være under konstant overvågning, da en person ikke kan kigge på hundredevis af mennesker på samme tid, men idéen var, at fangerne ikke kunne vide, hvornår de blev observeret, fordi de ikke kunne se personen i vagtårnet, der var placeret i midten af det runde fængsel. Bentham mente, at usikkerheden omkring, hvornår man blev overvåget ville få fangerne til at opføre sig, som de fik besked på.

 

Eksempel på et panoptisk fængsel.

 

Ca. 180 år senere tog filosoffen Michel Foucault samme idé op i sin bog fra 1975 Overvågning og Straf. Foucault beskriver, hvordan panoptisme som samfundsmodel disciplinerer alle samfundets borgere, og får dem til at indordne sig efter bestemte normer og regler, så de kan blive nogle gode og pligtopfyldende borgere, der bidrager til opretholdelsen af status quo. Men i stedet for, at der kun er et par enkelte ”vagter”, så er vi alle sammen blevet til disciplinerende observatører, som gør hvad vi kan for at få vores medborgere til at spille efter reglerne. Fordi vi ikke ved, hvornår vi bliver overvåget og hvem, der overvåger os, så forsøger vi at passe ind i samfundsnormen så godt som muligt, så vi ikke lige pludselig bliver straffet på den ene eller anden måde. Og det er her catcalling kommer ind i billedet.

Catcalling er en del af en voldtægtskultur, som lever i bedste velgående her i Danmark, og voldtægtskulturen er vores vagtårn i midten af vores panoptiske fængsel. Vi kvinder får at vide, at det er vores ansvar ikke at blive voldtaget, forulempet og råbt efter. Vi får at vide, at det da er klart at disse ting sker, hvis vi har for lidt tøj på, har det forkerte tøj på, viser for meget hud, er for højtråbende, har for meget makeup på, drikker os fulde, går alene hjem, tager imod en drink, flirter etc. Derfor forsøger vi at disciplinere os selv. Vi ved, at vi ikke kan tage både en nedringet bluse og en lårkort nederdel på; vi ved, at vi skal gå med makeup, men at det skal se ud som om, vi ikke går med makeup; vi ved, at vi skal tage en taxa hjem efter en fest, hvis vi ikke har nogen at følges med; vi ved, at vi ikke skal flirte særligt meget med en fyr, hvis vi ikke vil have sex med ham; vi ved, at hvis vi skulle blive voldtaget, kan vi næsten ligeså godt lade være med at anmelde det, fordi kvinders ord ikke bliver taget seriøst. Voldtægtskulturen, og deriblandt catcalling, er en effektiv måde at få kvinder til at være føjelige, Vi ved, at vi bliver observeret, men vi ved ikke 100%, hvem der observerer os og hvornår de gør det, så derfor forsøger vi at leve op til idealerne for den ”perfekte” kvinde, så vi ikke bliver udsat for udefrakommende disciplinering. Catcalling er med til at få os kvinder til at holde os selv i et panoptisk fængsel. Catcalling er med til at få os kvinder til at disciplinere os selv. Catcalling er med til at forstærke mænds magt over os kvinder.

 

And on that depressing note, have a great weekend, bishes.

(Visited 525 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Virkelig virkelig virkelig godt indlæg Katrine!! Din blog og dine indlæg burde seriøst være en obligatorisk del af pensum i dansk og samfundsfag i folkeskolen, på gymnasiet, på universitet etc! Hvis folk fik det ind med modermælken, så ville det være en inkarneret del af menneskets tankegang, at man selvfølgelig respekterer andre individer uanset køn, alder, etnicitet osv. osv. Selvom det umiddelbart virker som en ren utopi, er det bare så fucking logisk (undskyld mit franske), at jegikke forstår, at det er så svært for folk at efterleve..❤️

  • Du har i den grad skrevet noget klogt om cat calling. Alt det, jeg selv ville sige hvis jeg havde kunnet samle mine tanker. Tak for det. Jeg har en mand i hjemmet, der langsomt bliver klogere fordi jeg gider tage ‘samtalen’ igen og igen, og to drenge der skal opdrages ordentligt. Det er SÅ fedt med dine blogindlæg.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *