Sæt grænser

Tilfreds søndagsansigt.

 

Anything you lose from being honest, you never really had to begin with.

Jeg troede ikke, at jeg nogensinde skulle være sådan en, der startede et blogindlæg med et inspirational quote, men det skulle jeg åbenbart.

 

Jeg er begyndt at sige fra, når folk går over min grænse. Det lyder umiddelbart ikke som noget ekstraordinært, men det er det for mig, da jeg hele mit liv har holdt igen, når det kommer til at sætte grænser. Jeg har følt, at hvis jeg sagde fra hver gang mine grænser blev overtrådt, så ville jeg aldrig foretage mig andet, derfor har jeg ofte ignoreret det og ikke sagt noget. Hver gang jeg har følt, at en person er gået over mine grænser, og jeg ikke har sagt noget, har det været som at sluge en stor håndfuld piller uden at have noget væske at skylle dem ned med. Jeg har følt, at et eller andet har siddet fast i min hals og nægtet at glide ned. Jeg har følt mig utilpas, ubekvem og utilstrækkelig. Jeg har skammet mig over mig selv, fordi jeg ikke har sagt fra, da jeg bilder mig selv ind, at jeg er en stærk kvinde, der ikke finder sig i lort.

 

For et par måneder siden fik jeg nok. Og jeg har erfaret, at der er en hel del mennesker, som ikke bryder sig om det. Nu skal det hele ikke handle om følgere, men jeg har mistet omkring 1000 følgere på Instagram, efter jeg er begyndt at sige fra. Utallige personer har skrevet til mig, for at fortælle mig, at de ikke længere kan lide den jeg er på Instagram. Jeg forstår virkelig ikke, hvorfor man har behov for at fortælle mig det. Man kan bare stoppe med at følge mig, uden lige at fortælle mig, at jeg burde gå tilbage til den jeg var for nogle måneder siden.

 

Mange har fortalt mig, at jeg er begyndt at udstille folk, fordi jeg lægger privatbeskeder jeg modtager, op på min ig-stories. For det første anonymiserer jeg altid folk, medmindre det er deciderede trusler, jeg modtager. For det andet så gør jeg det ikke for at udstille den person, som har sendt mig beskeden, jeg gør det for at vise, hvad der foregår på nettet, hvad folk tænker er okay at sende til en person, de ikke kender, og for at forklare, hvorfor det ikke er okay. En del folk holder fast i, at hvis jeg vil have, at folk skal respektere mine grænser, så bliver jeg også nødt til at respektere deres, og det gør jeg ved ikke at poste deres beskeder, hvor alle kan se dem. Lad mig forklare, hvorfor det er utter bullshit. Min Instagram-profil er mit sted på nettet, som jeg har valgt at dele med andre. Det er mit virtuelle hjem, som jeg inviterer andre ind i. Derfor er det mine regler der gælder, når man træder ind på min profil. Hvis man ikke overholder de regler, så er man ikke velkommen. Det svarer til, hvis du inviterer mig ind i dit hjem og beder mig om at tage skoene af, men jeg nægter at gøre det og træder op i den sofa med mudrede sko og begynder at hoppe rundt. Når du så bliver sur og siger, at jeg skal skride, bliver jeg fornærmet og siger, at jeg bare godt kan lide at hoppe i sofaer, og det skal du altså bare acceptere.

 

Når jeg fortæller, at min grænse er blevet overtrådt, så skal det respekteres. Der skal ikke sættes spørgsmålstegn ved det. Uanset om det er ude i den virkelige verden, eller om det er på nettet. Igen er der mange, der fortæller mig, at jeg er en offentlig person, og derfor bliver nødt til at finde mig i mere end andre. Og det stiller jeg mig uforstående overfor. Hvorfor skal jeg finde mig i mere end andre, bare fordi jeg bruger min Instagram-profil og min blog til at tale om feminisme? Betyder det, at jeg ikke er et mennesker som alle andre? Betyder det, at jeg ikke skal respekteres? Betyder det, at jeg ikke har følelser? Betyder det, at jeg ikke har ret til at sige fra? Min ig-profil er mit sted, hvor jeg bestemmer. Synes du, at jeg er dybt uretfærdig og skrækkelig, så lad være med at følge mig. Du behøver faktisk ikke at tilkendegive din mening om mig til mig. Jeg behøver den ikke. Den gør intet godt for nogen af os. Go live your life and let me be, and keep your two cents inside your pocket.

 

Til jer, der selv prøver at blive bedre til at sætte grænser: I er pikkeseje. Det er hårdt, og der vil bestemt være folk, der ikke bryder sig om det, fordi de ikke er vant til, at du siger fra, hvilket betyder, at de kan blive konfronteret med det ubehagelige faktum, at de måske har overtrådt dine grænser en del gange. Hvis disse folk ikke kan respektere, at du siger fra, så vil de dig ikke det bedste, og de er ikke gode for dig. Og så er det op til dig, hvordan du vil håndtere det. Personligt gider jeg ikke at have folk i mit liv, om det er ude i den ægte virkelighed eller i mit virtuelle hjem, der kræver, at jeg skal være på en bestemt måde.

 

Til alle jer, der behøver et søndagsboost: Lyt til sangen ’Doing Me’ af Ray BLK.

 

 

(Visited 520 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *