Kvinder skal være blide, mens mænd må råbe alt det, de vil

Christine Blasey Ford og Brett Kavanaugh under gårsdagens høring.

 

 I går foretog the Senate Judiciary Committee en høring af den nominerede til højesteretsdommer Brett Kavanaugh og professor Christine Blasey Ford.

 

Professor Ford var den første, der skulle krydsforhøres af komiteen. Republikanerne havde fået fat i Rachel Mitchell, som er en anklager, der har en del erfaring med sager, der handler om seksuelle overgreb, og givet hende al deres taletid, så hun kunne stille Ford deres spørgsmål. Republikanerne var bange for, at det ville se forkert ud, hvis en bunke gamle, hvide mænd skulle stille kritiske spørgsmål til en overlever af et seksuelt overgreb. I et forsøg på at virke mindre sexistiske, kom de til at fremstå som netop det.

 

Professor Ford formåede at være graciøs, veltalende, sympatisk, stærk og høflig gennem alle de timer, hun blev forhørt af komiteen. Hun sørgede for ikke at afbryde, hun talte med en blid og rolig stemme, hun gentog flere gange, at hun meget gerne ville uddybe flere af sine svar, hvis det var nødvendigt, og at hun kun havde et ønske om at fortælle sandheden. Ford har også flere gange, i dagene op til høringen, bedt om en undersøgelse af sagen af FBI. Cuz the thing is, flere kvinder har stået frem i løbet af den sidste uge og anklaget Kavanaugh for lignende ting, men de havde ikke fået lov til at tale til høringen. Ligesom Kavanaughs ven, Mark Judge, som Ford siger var til stede, da Kavanaugh forgreb sig på hende, heller ikke var blevet bedt om at møde op og fortælle sin side af historien. Den tidligere FBI-agent, som foretog løgnedetektortesten af Ford, var heller ikke blevet inviteret til at tale til høringen. Derfor vil Ford og de demokratiske senatorer gerne have, at FBI står for en undersøgelse af sagen, så alle involverede kan komme med udtalelser, som kan blive afgivet under ed. Hverken Kavanaugh eller de republikanske senatorer har været interesseret i dette.

 

De republikanske senatorer sagde flere gange, at de selv havde undersøgt sagen i løbet af de sidste to uger, ved selv at tale med Kavanaugh og spørge ind til anklagerne imod ham. Og det er jo noget af det dummeste, jeg længe har hørt. Det er ligesom, hvis Danske Bank blev mistænkt for at hvidvaske penge, og deres ledelse kom ud og sagde, at de nok selv skulle stå for en undersøgelse af sagen, og efter et par dage gik ud til pressen og fortalte, at alt var som det skulle være, og at intet mistænksomt havde foregået.

 

Professor Ford var et fremragende eksempel på, hvor milde og blide vi kvinder bliver nødt til at være, når vi står frem med ting som seksuelle overgreb, hvis vi ønsker at blive lyttet til og taget seriøst. I en af pauserne, sagde republikanske senator Orrin Hatch til nogle journalister, at han syntes, at Ford var et tiltrækkende vidne. Da en journalist spurgte, hvad han mente med det, tøvede han og sagde nervøst: ”In other words, she’s pleasing”. Fordi vi kvinder bliver ikke tager seriøst, hvis vi hæver stemmen, hvis vi bryder ud i gråd, hvis vi snerrer af folk, der ikke tror på os, hvis vi afbryder folk, hvis vi nægter at svare på visse spørgsmål, hvis vi er tykke, sorte, andet end konventionelt pæne, ikke er højtuddannede, stammer, taler for hurtigt, kan huske for mange detaljer eller ikke kan huske nok detaljer. Så da Ford levede op til langt de fleste krav, kunne mændene holde ud af høre på hende, og tage hendes udtalelser alvorligt.

 

Da det blev Kavanaughs tur til at blive forhørt, fik vi en helt anden tilgang til høringen at se. Kavanaugh råbte, græd, sagde at det hele var en konspiration mod ham, og at the Clintons stod bag, han nægtede flere gange at svare på spørgsmål, og han langede verbalt ud efter flere af de demokratiske senatorer, da de udspurgte ham om anklagerne imod ham. Det var bestemt ikke et kønt syn og på trods af det, virkede det som om, de republikanske senatorer bare troede endnu mere på Kavanaugh end de gjorde før høringen.

 

Her er et par klip fra høringen, som taler for sig selv:

 

 

 

 

Havde Ford reageret på lignende måde, var hun på ingen måde blevet taget alvorligt. Overhovedet. Slet ikke. Hun var blevet kaldt hysterisk. Fordi kvinders vrede er farlig, da vi ikke er vant til den. En vred kvinde er utilregnelig, og vi ved ikke, hvordan vi skal håndtere det. Derfor bliver vi nødt til at være milde og søde, selv når vi har lyst til at skrige og råbe.

 

Jeg tror på professor Christine Blasey Ford. Og efter at have set alt med Kavanaugh fra gårsdagens høring, er det ikke svært at forestille sig, at han kan være en belligerent drunk.

(Visited 294 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *