Fuck, hvor jeg elsker kvinder

Joy, Kas og mig

 

I går var jeg til min veninde Karins fødselsdag, og på et tidspunkt sad jeg og observerede alle de kvinder, som grinede, drak, dansede, sang og talte med hinanden, og jeg blev kunne ikke lade være med at smile og få kriller i maven.

 

Karin

 

Indtil for ca. 6 år siden så jeg andre kvinder som konkurrenter, som trusler, som nogen jeg skulle vinde over, i stedet for at se dem som mine medsøstre, medsammensvorne og essentielle søjler i min mentale arkitektur. Jeg sammenlignede mig selv med andre kvinder, for at finde ud af om jeg var succesfuld, smuk, sjov, spændende eller intellektuel. Jeg målte og vejede mig selv og andre kvinder konstant. Hvis jeg kom frem til, at jeg var bedst i en eller anden sammenligning, så kunne jeg slappe af, hvorimod jeg kunne ligge søvnløs, hvis jeg følte, at en eller anden kvinde var ved at ”vinde” over mig. Og det var ligegyldigt om det var, fordi en kvinde havde læst flere bøger end mig, kunne lægge en pænere makeup end mig, eller havde en bedre lejlighed end mig.

 

Langt det meste af min energi blev brugt på at lægge planer for, hvordan jeg kunne sabotere andre kvinder – voldsomt usympatisk, I know – så jeg kunne fremstå som sejrskvinden, for det ville få mænd til at elske og beundre mig. Og det var jo vigtigt, at mænd kunne lide mig, fordi … øhm … fordi det var det jo bare. Selv mænd, jeg ikke var interesseret i på nogen som helst måde, prøvede jeg at imponere. Jeg var kun i stand til at føle mig som et helt individ, når jeg fik anerkendelse af mænd. Kvinders anerkendelse betød ganske lidt for mig.

 

Der er ikke ét bestemt øjeblik, der ændrede mig og mit perspektiv på mænd, kvinder, skæve magtforhold og ligestilling; det var en længere proces, som fandt sted, mens jeg studerede på Københavns Universitet. I starten blev jeg skuffet, når vores underviser var en kvinde, fordi jeg bare havde større tiltro til mænd og deres evner, når det kom til den intellektuelle verden. Men lidt efter lidt kom jeg i studiegrupper med kvinder, som var så skarpe, at man kunne skære sig på deres blændende vid, og jeg fik kvindelige lektorer, som gav mig så mange nøgler til skabe fulde af viden, at jeg ikke kunne lade som om, at det kun var nogle få og højst mærkværdige kvinder, det havde noget interessant at byde på.

 

 

 

Louise, Jose, Maria, Ingrid, Kathrine, Nanna og mig

 

 

Jackie

 

Mig og Signe

 

Ditte, Katherine og mig

 

Mig og Katrine

 

Det har ændret mit liv radikalt at indse, at jeg har undermineret, nedgjort, hånet og modarbejdet andre kvinder i så stor en del af mit liv. Det gik op for mig, at det hele handlede om mine egne usikkerheder og mit lave selvværd, og at jeg kun følte, at jeg var noget værd, hvis mænd fandt mig fængslende. Alt er vendt på hovedet nu. Jeg får stort set al min energi, støtte, glæde, grin og kærlighed fra kvinder. Misforstå mig ikke, jeg har masser af mænd i mit liv, som jeg beundrer, respekterer og elsker, men kvinderne er de uundværlige.

 

Signe, Camilla, Cathrine, Emilie og mig

 

Nanna

 

Mig og Louise

 

Mig og Rikke

 

Karen

 

Alberte og Kas

 

Jeg elsker at møde nye kvinder og lære dem at kende. De tanker, de har gjort sig om livet, dating, parforhold, uddannelse, karriere, overgreb, figurative mundkurve, frustrationer, sorg, emotionel intelligens, kunst, krop, sex, seksualitet og kapitalisme giver mig lyst til at leve og lære mere og mere.

 

Katherine, Joy og Natasja

 

Katherine, Joy og mig

 

Louise, Janni, Malan, Esther, Joy, Trine, Malene og mig

 

Alberte, Ronja, Kas, Joy og mig

 

Ane, Mai, Karin, Katherine

 

Hele dette indlæg kan koges ned til følgende: Kvinder, jeg elsker jer. I er min verden.

(Visited 422 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *