Skal et foster have rettigheder?

 

Abort er et emne, der kan få folk til at pisse aggressioner og spytte verbale ildkugler. I nogles øjne er en abort, lige meget hvornår den bliver foretaget, et mord, mens andre mener, at et foster først bliver til et individ, når det bliver født. De fleste har en holdning, der ligger et sted mellem de to ydrepoler. Men hvor skal grænsen så ligge? Ved 12. uge, som den er nu i Danmark? Ved 18. uge, som den er i Sverige? Ved 24. uge, som den er i England? Eller så snart man kan opfange hjerteslag, hvilket lige er blevet vedtaget i delstaten Ohio i USA. Man kan som regel opfange hjerteslag omkring uge 6, hvilket er så tidligt i graviditeten, at mange kvinder ikke engang vil være klar over, at de er gravide.

 

I Danmark kan du godt få en abort efter 12. uge, men du skal søge om tilladelse hos Abortsamrådet. De fleste, der søger om en abort efter uge 12 får godkendt deres ansøgning. I 2014 søgte 805 om senabort, og 39 fik afslag. I 2015 søgte 786 om senabort, og 36 fik afslag. I 2016 søgte 817 om senabort, og 50 fik afslag. Jeg kan ikke forklare, hvorfor de andre ikke fik godkendt deres ansøgning, men hvis så mange rent faktisk får lov til at få en abort op til uge 22 af deres graviditet, skulle vi så ikke bare sætte grænsen der i stedet for uge 12? Grænsen ved uge 12 blev sat i 1973, da vi i Danmark fik fri abort, og hovedårsagen til denne grænse var, fordi man var bekymret for de komplikationer kvinder kunne udsættes for ved et indgreb efter uge 12. Men det er over 40 år siden, og medicin og teknologi har udviklet sig, og ifølge overlæge i føtalmedicin Olav Bjørn Petersen kan man lave udskrabning af fostre frem til og med 14. uge.

 

Er det så ved 14. uge vi bør sætte grænsen? Hvor tidligt i en graviditet har et foster en reel mulighed for at overleve uden for morens mave? Jeg har læst mig frem til, at det er omkring uge 24. Bør grænsen så ikke være ved uge 24, som den er i England? For hvis et barn alligevel ikke har en chance for at leve uden for moren, så er det vel i orden at få en abort, eller hvad?

 

Min personlige holdning til abort ligger nok et godt stykke fra gennemsnittet. Jeg mener, at det er okay at få en abort lige op til du føder. Så længe fosteret er inde i en kvindes krop, så er det kvinden, der bestemmer over det. Jeg synes ikke alene, at det er okay, at få en abort i uge 36, jeg synes, at det er en kvindes ret, hvis hun mener, at det er løsningen for hende.

 

Jeg er helt med på, at langt de fleste af jer nok vil mene, at det er makabert at få en abort, når man er højgravid, men kan vi blive enige om, at en kvinde, der ikke vil have et barn, ikke venter til et par uger før sin terminsdag med at få en abort? Hvis du ikke vil have et barn, så bærer du ikke rundt på det i 8 måneder. Ifølge en rapport fra Centers of Disease Control and Prevention’s Abortion Surveillance System blev 98,7% aborter i USA i 2015 udført før uge 21. Jeg er klar over, at det er en amerikansk undersøgelse, men jeg tvivler stærkt på, at vi kvinder i Danmark afviger ekstremt fra resultaterne af den undersøgelse.

 

Når vi taler om abort, bliver der næsten altid nævnt noget med fosterets rettigheder, og at få en abort efter uge 22 vil være at krænke disse rettigheder, fordi fosteret har udviklet sig så meget, at vi sagtens kan se, at det er et lille, bitte menneske. Men de ganske få kvinder, der får aborter efter uge 22, gør det som sagt ikke for sjov. De gør det, fordi det er livsnødvendigt. At kalde dem kujoner, mordere eller lignende er så grim en handling, at jeg ikke kan forestille mig, at de personer besidder nogen form for empati.

 

Jeg vil på det stærkeste opfordre jer til at læse denne artikel fra The Guardian, som er fra sidste år, hvor tre kvinder står frem og fortæller om deres sene aborter, og hvorfor de gjorde det. Det er på grund af disse slags historier, at jeg mener, at kvinder burde have lov til at få en abort, uanset hvor langt henne i graviditeten, de er.

(Visited 734 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Dem der søger og får abort efter uge 12 er fordi barnet er handicappet, har downs syndrom, eller andre fejl. Ikke fordi kvinden pluselig fortryder.

    • ikke nødvendigvis. Kvinden kan være psykisk ustabil og derfor have taget en beslutning om, at hun ikke vil være i stand til at passe på barnet. Der er flere forskellige grunde til, at kvinder søger om senabort.

  • Prøv at gå ind på en side som min-mave.dk og se, hvor mange kvinder, der oplever pres om abort fra deres partner – også af planlagte, ønskede børn (altså lige indtil de så er der). Og kvinder, som er blevet uplanlagt gravide med en mand, som ikke ønsker barnet, og er i vildrede på grund af et massivt pres om abort fra mandens side (og måske også familie og alle mulige andre).
    Jeg tænker på DE kvinder, for som det er nu, skal de i det mindste kun udsættes for det et par måneder.
    Er man gravid med et sygt foster får man altid tilladelse til senabort, og grænsen ved de 12 uger er sat for at være sikker på, at kvinden slipper for at skulle føde det døde foster, det er nok en noget anden og mere voldsom oplevelse.
    Men super interessant diskussion, for hvornår er det et barn? Det varierer jo fra kultur til kultur og til syvende og sidst er det kvindens valg så længe barnet er inden i hende. Teoretisk set i hvert fald.

  • Jeg krummer virkelig tåer, når jeg læser opslag med et hav af kommentarer som går på de ufødte børns rettigheder.. Hvis alle ufødte børn har “ret til livet”, har vi så ikke glemt kvindernes ret over egen krop? Glemmer vi ikke også, at ved at tvinge alle gravide kvinder til at føde deres børn, så har vi på forhånd givet de børn nogle bestemte livsvilkår? Har alle børn ikke mere ret til, at være et tilvalg?

  • Problemte med at vente kan også være, at de fandme er sejlivet, de små babyer. Kommer der en baby ud som er i live i fx uge 30, hvad skal der så ske? Hvem skal sørge for at det ikke overlever? Personligt kan jeg godt lide tanken om, at man har indtil barnet kan leve uden for maven og måske kunne man istedet snakke om at gøre det mere acceptabelt at bortadoptere…

  • Kvinder bestemmer over egen krop, men vi må vel være enige om at vi også har et ansvar for at undgå uønskede graviditeter. Grænsen er vel ved 12 uger fordi der kan du få en medicinsk abort og evt udskrab, hvilket er en mindre procedure. Skal man abortere efter 12 uge, skal du føde et foster, der så bliver lagt til at ‘dø’ ude i skyllerummet. Der havde det været lidt nemmere, og ikke mindst billigere for samfundet, hvis man beskyttede sig med enten spiral, p-piller eller en lille gummi mand..

    • Har du læst hele mit indlæg? For nej, man kan stadig få udskrab ved 14. uge. Man kan godt få abort i Danmark efter 12. uge, man skal dog søge om lov hos Abortsamrådet. De fleste der søger om det får lov, og det er op til 22. uge. Og tror du, at man ikke kan blive gravid, hvis man bruger en af de præventionsmidler, som du nævner? Og hvad hvis man bliver voldtaget? Og hvad hvis fosteret, omkring 20. uge, viser sig at være så sygt, at chancen for at det overlever mere end et par timer uden for morens krop, hvis hun bar det til terminsdatoen, er så lille, at det næsten er 0%? Læs endelig også den artikel, jeg har linket til i bunden af mit indlæg. Nemmere og billigere, hvis man brugte spiral, p-pille eller kondom?! Hold nu op! Du tænker simpelthen, at tusindvis af kvinder, hvert år, bliver gravide, fordi de bruger abort som en form for prævention? Tænker du, at kvinder synes det er en sjov lille procedure, som de slet ikke tænker over, og som de får foretaget på vej på Crazy Daisy?

    • Kvinder bestemmer jo ikke over egen krop, hvis ikke man selv bestemmer om hvorvidt man skal lægge krop til et fremtidigt barn eller ej.

  • Hvis man som mand også godt må blande sig, så vil jeg ydmygt foreslå, at vi nok i første omgang max må gå til Englands grænse, de 24 uger. Når først en rettighed er opnået, vil det være svært at trække tilbage…
    Når det er sagt, så er der to ting, der særligt påvirker min holdning.

    For det første har jeg tidligere kendt en kvinde, som tog meget let på aborter. Det var nærmest som om, at hvis ikke hun nåede en fortrydelsespille (op til 3 døgn efter sex), så ventede hun og så om der var jackpot, og fik derefter en abort, hvis det ikke lige passede hende. Hun har gennem livet fået tre børn, men samtidig i hvert fald fået de første 4 aborter (måske endda flere). Den adfærd synes jeg er temmelig vanvittig, dels fordi der findes både p-piller eller kondom.

    [Og ja, jeg revser gerne mine mandlige bekendte, som påstår det tager følelsen at dyrke sex med et kondom. Det er det rene vanvid – og ligeså påstanden om, at man ikke spiser karameller med papir på. Man må godt opføre sig voksent og ansvarligt i forhold til sex :-)]

    Dernæst mener jeg så også, at vi BURDE have langt bedre ordninger for de kvinder, der egentlig gerne vil føde barnet, men samtidig gerne vil slippe for resten. Når man tænker på, hvor mange par, der er ufrivilligt barnløse, kunne en adoptions-løsning måske være en god option. Der er ikke mange stemmer i at tale om dette emne, og derfor afholder politikerne sig fra at gøre det, fordi de har mere travlt med de nemme emner (flygtninge, miljø/klima m.v.), mens det er sk*de synd – undskyld mit sprog – for de kvinder, som bagefter går gennem mange psykologiske kvaler fordi der ikke findes en sådan ordning.

    Tak for dine tanker. Selvom vi ikke er enige, er det altid rart at få udfordret sine standpunkter, og jeg ønsker alle en rigtig god jul herfra.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *