Uopfordrede råd er værre end uopfordrede dick pics

Mit ansigtudtryk, når folk kommer med “gode” råd, som jeg ikke har bedt om.

 

Jeg føler, at jeg bør starte dette indlæg med en disclaimer: Jeg synes ikke, at det er i orden at sende dick pics til folk, medmindre man har fået lov.

 

Men når det så er sagt, vil jeg gerne tale lidt om, hvor voldsomt provokerende uopfordrede råd er. I min verden er uopfordrede råd værre end uopfordrede dick pics. Og nu taler jeg kun om dick pics, og ikke om de ord, der nogle gange følger med billedet, for de kan virkelig være grænseoverskridende. Ting som ”jeg ville elske at se min pik mellem dine bryster”, ”bare jeg kunne få lov at pule din røv” og ”du ville være så smuk med min pik i munden” er eksempler på beskeder jeg har modtaget fra fremmede mænd, som samtidig har sendt mig et dick pic. Men et sølle dick pic, uden en klammemandsbesked vedhæftet, kan ikke få mig op i det røde felt. Det kan næsten være lidt underholdende. Og inden du som fyr tænker, at det her betyder, at jeg gerne vil have dick pics, så skal du vide, at jeg viser uopfordrede dick pics til alt og alle. De bliver hevet frem til julefrokoster, påskefrokoster, foredrag og fester, og så sidder vi og griner af jer, fordi jeg bestemt ikke censurerer jeres navne.

 

Tilbage til de uopfordrede råd.

 

Jeg får dem hele tiden. Og de irriterer mig mere end kærestepar, der holder i hånden, mens de cykler ved siden af hinanden på en smal cykelsti i København i myldretiden.

 

Jeg lægger måske en story op på Instagram, hvor jeg konstaterer, at min hårafblegning er gået galt, og jeg har fået gult hår. Og et par minutter senere svømmer min indbakke med beskeder, der fortæller mig, at silver shampoo er løsningen på alle livets problemer. Eller jeg laver et opslag, der handler om, at jeg lige har nogle dage, hvor jeg har det lidt svært med min krop, og straks siver alle de åh så livskloge typer op gennem gulvbrædderne og befaler, at jeg skal læse den her geniale selvhjælpsbog, som reddede deres indholdsløse liv, fordi den fortalte dem, at de bare skulle drikker mere vand og meditere. Og jeg er med på, at alle jer, der sender uopfordrede råd sikkert gør det af et godt hjerte, men vil I ikke godt stoppe? Please? Det føles som hvis jeg lægger et nøgenbillede op og nogen mener, at de så frit må kritisere min krop, fordi jeg jo ”selv beder om det” ved at lægge sådan et billede op. Medmindre jeg skriver noget i stil med ”hvad er din ærlige mening om min krop?”, så gider jeg ikke at læse kommentarer som ”du burde træne lidt mere” eller ”du ville være endnu smukkere, hvis du lod dit hår gro ud”. Negative kommentarer på Instagram omkring min krop kommer som regel fra mænd, men uopfordrede råd kommer som regel fra kvinder.

 

Kvinder som får et lille adrenalin-kick af at vide et eller andet, som de tror en anden ikke ved, for så kan de sige ”hey, hør her, jeg ved ting, og jeg siger det jo kun for at hjælpe”. Hvis jeg ikke direkte beder om råd eller vejledning, så er jeg ikke interesseret i din komplet tåbelige henvisning til homøopaten Thomas, som åbenbart gav dig en helt ny energi og indre ro. Send mig hellere et pussy pic.

(Visited 1.147 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Dette er en af de vigtigste grunde til, jeg følger din blog. Du siger præcis det, du tænker og mener. Stor tommel-op til det.

    Jeg må så også indrømme, at jeg tidligere har givet gode råd – ikke nødvendigvis til dig, men generelt. Meningen HAR altid været god, men det var faktisk en anden instagrammers indlæg [@frahadtilmereglad], som gjorde, jeg blev opmærksom på, at stoppe med at give disse råd, sådan generelt. Det vi (som afsendere) mener som en hjælp kan virke (af modtageren) som utidig indblanding – og som det gælder enhver form for kommunikation, så må det være modtageren, der afgør om budskabet er positivt eller negativt ud fra den måde, DE ser på denne.

    Helt fint du skriver det samme. Gentagelse er lærdommens moder.

    Fortsat god aften herfra.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *