Blokerer jeg dig på et socialt medie, skal du ikke kontakte mig på et andet

Mit ansigt når folk brokker sig over, at jeg har blokeret dem.

 

Tidligere i dag skrev en kvinde følgende besked til mig på Facebook: ”Så dit bedste feedback, var at blokere mig? Det er satme modent Katrine.”

 

Jeg blokerer en hel del mennesker på Instagram, så jeg ved ikke, hvad hun har skrevet til mig, for at jeg har blokeret hende. Jeg blokerer folk, som går ind på min profil og pisser mig af. Det kan være, hvis en person insisterer på at give uopfordrede råd, selvom jeg har frabedt mig dem. Det kan være, hvis en person bliver ved med at sende beskeder med seksuelt indhold til mig. Det kan være, hvis en person udsætter mig for sealioning (hvis du ikke ved, hvad det er, så læs her mit indlæg om det). Der kan også være andre grunde. Men det er mine grunde. Og da det er min profil, så bestemmer jeg, hvad jeg vil finde mig i. Der er helt sikkert masser af mennesker, der føler, at det er småligt eller uretfærdigt eller irriterende, at jeg har blokeret dem, men som Sus ville have sagt: ”Bare ærgerligt, Sonny boy.”

 

Jeg skal hverken forklare eller retfærdiggøre, at jeg har blokeret en bestemt person. Jeg værner om mit mentale helbred, og hvis jeg kan mærke, at en person på sociale medier får mig til at skære tænder, så ser jeg ingen grund til, at jeg skal blive ved med at give dem lov til at være inde i mit virtuelle hjem.

 

Jeg har tit fået kastet ytringsfrihedskortet i hovedet, når jeg taler om, at jeg blokerer folk. Men ytringsfrihed er ikke det samme som ytringspligt. Og bare fordi vi har ytringsfrihed, så betyder det ikke, at du kan sige eller skrive hvad som helst, der falder dig ind og så slippe for konsekvenser. Alt du gør og siger har konsekvenser. Jeg er med på, at jeg har mange følgere på sociale medier, og at jeg udtaler mig om ting i radioen, på tv og i aviser, og derfor skriver fremmede folk ting om mig og til mig. Mine SoMe-profiler er åbne, fordi jeg gerne vil gå i dialog med disse mennesker, hvis de kontakter mig på en konstruktiv måde. Men når jeg modtager beskeder som: ”Smil noget mere”, ”hvorfor er du så negativ?”, ”det er synd, at du har klippet dit hår kort”, ”jeg vil gerne kneppe din røv”, ”fuck, hvor er du dum at høre på”, så har jeg ingen interesse i at kommunikere med de mennesker, der står bag den slags beskeder.

 

Hvis jeg inviterer folk ind i mit hjem, så forventer jeg, at de opfører sig pænt. Hvis jeg beder dem om at tage skoene af, så skal de gøre det. De får ikke lov til at blive i mit hjem ved at nægte at gøre det og fortælle mig, at hjemme hos dem, der går de altså med sko indenfor. I don’t give a fuck. I dit hjem følger jeg dine regler, og hvis jeg ikke bryder mig om dine regler, så skrider jeg. Jeg forlanger det samme i mit hjem. Og det gælder også i mine virtuelle hjem.

 

Alle folk har ret til at sætte deres grænser, og vores grænser ligger vidt forskellige steder, og det er helt okay. Noget jeg finder grænseoverskridende, finder du måske småsjovt.

 

Jeg svarede kvinden, som skrev til mig på Facebook tidligere, og derefter blokerede jeg hende også der.

 

(Visited 641 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Pas dig selv røvhul, hvad fanden i helvede rager det dig, hvordan jeg går rundt og ser ud!!!
    Kirsten Birgits svar når folk siger smil.

  • Hvor er det dog dejligt ærligt beskrevet. Jeg er SÅ fuldkommen enig, og folks tro på, at de kan tillade sig hvad som helst, og at man skal give dem plads til at fortsætte deres munddiarré er absolut uacceptabelt. Jeg blokerer også på Twitter. Tidligere var jeg meget tøvende med at skride direkte til blokeringen, men det er absolut nødvendigt i en tidsalder hvor samme tone som på Ekstra Bladets Nationen desværre har spredt sig vidt og bredt på #SoMe.
    Tak fordi du er præcis som du er. Jeg er vild med, at du siger tingene ligeud! Virkelig #girlpower når det er bedst.
    God weekend.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *