Kender du virkelig dig selv?

 

Du har sikkert lyst til at svare ja. For du har jo, som den eneste, unik adgang til din egen hjerne 24/7, så du ved bedre end nogen anden, hvad der foregår mellem dine ører. Du kender dine likes og dislikes, og du kan forklare, hvorfor du har ikke kan lide Mette Fugl, Mette Frederiksen og Mette Lindberg, men derimod er tosset med Lisbeth Dahl, Lisbeth Østergaard og Lisbet Lundquist. Efter mange års erfaring og oplevelser har du fundet ud af, hvor du står politisk, du kan argumentere for, hvorfor USA bør have en strammere lovgivning om skydevåben, og du behøver ikke at tage en oliven i munden for at vide, at den smager af bitterhed og depression.

 

På trods af alt dette kender du ikke rigtigt dig selv. I hvert fald ikke så godt, som du tror. Din hjerne er nemlig et kompliceret sted, og den spiller dig ofte et puds. Din hjerne modtager millioner af sanseindtryk hvert sekund, og du ville aldrig få foretaget dig noget, hvis du aktivt skulle tage stilling til alle disse indtryk, derfor gør din underbevidsthed det for dig, og det er ganske brugbart, men kan også få dig til at tro en masse ting, som faktisk er forkerte.

 

De fleste mennesker vil nok mene, at deres holdninger er baseret på objektiv viden, personlige erfaringer og videnskabelige beviser, men vi lider alle sammen af det, som hedder confirmation bias. Confirmation bias gør at du er langt mere tilbøjelig til at lytte til argumenter, der støtter de holdninger du allerede har, hvorimod du ofte ignorerer eller overser argumenter, der modbeviser din hypotese.

 

I sin bog Research in Psychology: Methods and Design, giver C. James Goodwin følgende eksempel på confirmation bias:

 

“Persons believing in extrasensory perception (ESP) will keep close track of instances when they were ‘thinking about Mom, and then the phone rang and it was her!’ Yet they ignore the far more numerous times when (a) they were thinking about Mom and she didn’t call and (b) they weren’t thinking about Mom and she did call. They also fail to recognize that if they talk to Mom about every two weeks, their frequency of ‘thinking about Mom’ will increase near the end of the two-week-interval, thereby increasing the frequency of a hit.”

 

Langt de fleste af os tror, at vi er unikke individer med særegne tanker, følelser, usikkerheder og styrker, men det forholder sig sådan, at vi alle sammen er ret ens. Vi har et behov for at tro, at vi er enestående, for hvis vi ikke er, så mister vi vores værdi, da enhver anden ville kunne tage vores plads i verden, og det er en ganske ubehagelig tanke. The Barnum effect forklarer, at mange mennesker har en tendens til at tro på og se sig selv i de beskrivelser, som de modtager efter at have gennemført en personlighedstest, selv hvis beskrivelserne er så generelle, at de kan passe på en lang række mennesker. Vi har et brændende ønske om at være en ener, men samtidig være en del af et fællesskab, og derfor håber vi, at vi kan finde nogen, der forstår os. Så når en astrolog kommer med en lang beskrivelse af hvem vi er, baseret på vores fødselsdag, fødselssted og fødselstidspunkt, så vil mange os være tilbøjelige til at tro, at personen virkelig har set, hvem vi er. Vi vil samtidig ofte ignorere de beskrivelser, som slet ikke passer på os. Den britiske illusionist Derren Brown har lavet et interessant forsøg, der netop handler om, hvor meget vi gerne vil tro, at den personlighedsbeskrivelse vi får i hænderne, af en autoritativ person, er korrekt. Klippet kan ses her:

 

 

Når alt kommer til alt, så er vi alle bare kopier uden en original.

(Visited 291 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Fint indlæg. Men du bruger såkaldt “conceptualt stretching” hvor du strækker begrebet confirmation bias til noget det slet ikke er. Confirmation bias eksisterer og er sygt meget en ting! Men det er ikke ligmed at vi alle er ens, nærmere tværtimod. Det gør bare at vi hellere vil høre noget, der passer med vores mening…

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *